Jeg lavede nogle shopping downtown en eftermiddag, da jeg besluttede at stoppe i en café for en varm chokolade. Efter at have fået min drink, og meget til min overraskelse fandt jeg et tomt bord. Jeg havde været på mine fødder i flere timer på dette tidspunkt, så jeg besluttede at sidde og nyde et øjebliks hvile. Jeg har en vane med at scanne skarer og se folk, så det tog mig ikke lang tid at lægge mærke til den smukke unge kvinde sidder på tværs af rummet, læse en bog og drikker en kop kaffe. Hun så lidt bekendt, men at blive vinter, var hun iført en tung jakke og en hat, så det var svært at sige. Jeg holdt mit øje på hende, mens hun nippede til sin kaffe mellem hendes lækre læber, ikke se op på alle, indtil hun var færdig. Hun lukkede sin bog, rejste sig og venstre. Efter at have set hendes yndefuldt går ud af døren mine øjne vendte tilbage til hendes bord, hvor jeg lagde mærke til at hun havde forladt hendes handsker. Jeg er sikker på hun ville have lagt mærke til ret hurtigt, men jeg var ikke til at gå op for denne mulighed for at møde hende. Jeg smuttede på tværs af lokalet, greb hendes handsker, og derefter styrtede ud af døren. Heldigvis havde jeg lagt mærke til den retning, hun vendte sig, da hun forlod caféen, og hun havde ikke haft meget tid til at gå langt. Jeg smuttede forbi et par andre fodgængere, da jeg joggede op til hende.
"Undskyld mig!" Jeg sagde da jeg fangede op til hende. Hun vendte sig mod mig. "Du har efterladt dem tilbage på caféen." "Oh my god!" sagde hun. "Tak, jeg kan ikke tro, jeg lagde ikke mærke til det!" Vi beskæftiger sig med small talk i et par minutter før jeg præsenterede mig. "Det er rart at møde dig," svarede hun og rystede min hånd. "Jeg hedder Sanne." "Jeg vidste, jeg kendte dig!" Udbrød jeg, glad for, at mysteriet nu var løst. "Sanne Nielsen, ikke sandt?" "Jeg troede ikke, nogen ville genkende mig, hvis jeg holdt bundtet op," sagde hun, rødmende bare en smule. "Hvordan kunne jeg ikke genkende et pragtfuldt ansig....
Læs resten. Vælg hvordan du vil være med herunder.