En eftermiddag i forsommeren var jeg ude på min sædvanlige løbetur i Fælledparken, da jeg pludselig skulle tisse. Jeg forsøgt at ignorere det, men trykket på blæren tog til i takt med at mine føder ramte jorden. Jeg besluttede derfor at træde af på naturens vegne, i buskadset langs stien.
Hurtigt fik jeg pikken ud af bukserne og lod trykket lette. Det tog sin tid og føltes vidunderligt endelig at give slip. Da strømmen af tis var ved at tage af og jeg vred de sidste dråber ud af pikken, hørte jeg noget pusle i busken ikke lang der fra. Jeg bøjede mig ned og ikke langt derfra så jeg en kvinde sidde på hug, men hun var ikke i gang med at tisse. Jeg genkendte hende som en af de løbepiger jeg tit havde passeret på mine runder. ”Er du ok?” Spurgte jeg. Intet svar. ”Hey, du som sidder der i busken, er du ok?” –spurgt jeg igen. Hun rejste sig op og kiggede på mig hen over buskene, tydeligt rød i hovedet. ”Øh, ja.” –svarede hun lidt usikkert. ”Ja, skal man, så skal man og det kan vel ske f... Læs hele novellen
