Hendes søster var ofte på besøg, men da lånet var mellem dem, var det ikke et emne jeg bragte op, før en aften vi alle sad og nød lidt mad og lidt mere vin. Som bekendt bliver man lidt mere frimodig, når man får lidt at drikke – så jeg stak lidt til søsteren. ”Hvornår betaler du lånet tilbage?”. Hun lignede et spørgsmåls-tegn, så kiggede hun på min kone. Der kom ikke noget svar – men der foregik et eller andet. Tiden stod stille et lille stykke tid, så kom det fra søsteren til min kone ”har du ikke fortalt ham det?” – fortalt hvad – jeg var ikke helt med. Min kone rystede på hovedet – sagde ikke noget – så søsteren, der også havde fået lidt at drikke, fortsatte ”Jeg har ikke lånt nogen penge. Jeg gik med til at dække over dig et lille stykke tid – men jeg kan ikke lide at han” – hun pegede på mig – som om jeg var et bilede på væggen – det foregik mellem dem. ”tror jeg har lånt penge – som du har brugt”. Så kiggede hun igen på mig jeg kom tilbage i samtalen. ”jeg har ikke lånt noget det må i snakke om selv – jeg vil ikke blandes ind i det”. Jeg kiggede på min kone, der havde et nedslået blik, der mere end fortalte – vi skulle vente til vi var alene.
Emnet var lukket – jeg var godt gal – det var pinligt, vi spiste færdigt og søsteren, skulle pludselig hurtigt hjem – ”der var vist noget hun skulle”. Jeg satte mig i køkkenet og min kone satte sig overfor – de... Læs hele novellen
