Jeg havde arbejdet til lidt over midnat på akutmodtagelsen. Efter jeg havde skiftet tøj og var på vej hjem til min lejlighed, som var inden for gåafstand, bemærkede jeg ikke den varebil, som var parkeret langs kantstenen. Jeg så ikke den mand, der kom bagfra, før det var for sent. Mandens ene hånd holdt for min mund, inden jeg kunne nå at skrige. Den anden hånd pressede en kniv mod min hals. Han truede med at dræbe mig, hvis jeg gjorde modstand.
Jeg var skræmt, da han tvang mig ind i varebilen. Jeg begyndte at kæmpe, men han var for stærk! Jeg lå hjælpeløs på varebilens gulv. Han havde et par håndjern, som han hurtigt satte omkring mine håndled. Jeg begyndte at skrige, men han viklede hurtigt gaffatape omkring mit ansigt og mine ankler. Jeg var skræmt og hjælpeløs, da jeg vidste, at jeg sandsynligvis ville blive voldtaget, men jeg var mere bekymret over, om han ville dræbe mig?
Han startede varevognen, og vi kørte mindst tredive minutter, der var mange sving på turen, og da der ingen vinduer var i kassebilen, havde jeg ingen anelse om, hvor vi var?
Mit navn er forresten Ida. Jeg er en meget lav pige 163 cm med fyldige runde former uden at være overvægtig. Mine alt for store D-skåls bryster distraherer ofte patienterne og til dels nogle af lægerne på sygehuset, især Marlene som er kirurg på akutmodtagelsen. Marlene er en køn gift kvinde på 44 år, som jeg har haft en affære med det sidste halve års tid. Vi er begge biseksuelle. Forresten så er jeg 29 år og single.
Da han endelig standsede, førte han mig ind i en gammel lagerbygning. Han trak mig hen til noget, der mindede om et lille værkførerkontor, hvor der var placeret en stor seng. Han kastede mig hårdt på sengen, løsnede mine ankler, og tog håndjernene af. Han bandt hvert... Læs hele novellen
