Som aftenen skred frem blev folk mere og mere fulde. Meget fulde. Jeg ved ikke præcis hvad der skete, men festen ligesom fladede ud og gik i sin mor. Dødkedeligt årtusindskifte På et tidspunkt spurgte Sara så om jeg ville med ud at trække lidt frisk luft. Jo, det var da en god ide. Og så gik vi. Det sidste jeg så var at Oliver faldt ned af stolen i sin brandert, samt at ingen andre var vågne nok til at hjælpe ham op igen. Klokken nærmede sig kvart over elleve og Sara og jeg styrede mod parken bag domkirken. Byen var fuld af folk, der fyrede fyrværkeri af og råbte Godt nytår! Og stemningen var høj.
Jeg snakkede med Sara om, at det jo var et årtusindskifte og egentlig lidt ærgerligt at de andre var blevet så hamrende stive. Saras hånd gled lige så stille ind i min og da vi nåede ind i parken, der var tom og skyggefuld, stoppede hun min talestrøm ved at kysse mig på munden. Mit hjerte gjorde et mærkbart ophold og fortsatte så med at slå med fornyet kraft. Hun behøvede ikke skære det mere ud i pap, så jeg trak hende ind til mig og kyssede tilbage. Vi stod længe og nød hinanden uden at ænse fyrværkeriet, der tog til i styrke omkring os. Og så pludselig mærkede jeg Saras hånd på mit skridt. Hun lavede en lille pause i kysseriet og hviskede: Vil du gøre mig en tjeneste? Hmm! svarede jeg og nikkede, Men hvad?
Hun svarede ikke, men løftede med sin ene hånd op i sin kjole mens hun lagde den anden på min pande og pressede mig i knæ. Så strejfede hendes hænder blidt mine ører, gled om i nakken og trykkede s... Læs hele novellen
