Madame

For lidt siden var jeg et frit menneske, der kunne gå hen ad vejen uden at nogen tog en beslutning for mig. Men nu ligger jeg bunder med hænderne på ryggen i et lille gitter bur udenfor afstraffelses rummene. Men jeg er glad for det, for den, der er skyld i mit fangenskab, er Madame Annika. Hun er min herskerinde, min Madame, og jeg elsker hende for den smerte, hun påfører mig. Når jeg en sjælden gang har fået lov til at betragte hendes smukke ansigt, har jeg set, hvorledes hun fryder sig over de pinsler, jeg må udstå. Men når hun står tæt foran sin bundne slaver og leger med nogle nederdrægtige klemmer i hans brystvorter, sker det, at hun ser på hans forpinte ansigt – og smiler. Men det er ikke ofte, det sker. Som regel må jeg som hendes slave kravle på gulvet og vover ikke at se op for ikke at påkalde mig yderligere straf. Men jeg må vel hellere forklare, hvordan jeg er havnet bag tremmerne hos Madame. Da jeg kom, smilede Madame kærligt til mig, men hurtigt blev jeg kommanderet ind... Læs hele novellen