Der var bare ikke tid. Ikke tid overhovedet. Endelige frokost, maden måtte ned i en fart dog, sjældent havde hun spist en sandwich så hurtigt. Lige efter frokost havde hun et vigtigt møde. En ung fyr fra det rivaliserede firma skulle forbi til et hemmeligt job interview. Hun var stålsat på at få ham overtalt, hun fandt det endda spændene at skulle stjæle konkurrentens bedste mand, ophidsende måske ligefrem, hendes uforløste liderligheden var hvertfald ikke mindsket.
Da Dina kom til sit kontor sad hendes sekretær, Signe, og snakkede flirtende med en ung mand der stod lænet ind over sekretærend bord, god røv. Hendes sekretær smilede skyldigt og gjorde den unge mand opmærksom på at Dina var ankommet, den unge mand rejste sig op og vendte sig rundt, kort, lækkert hår, et par briller foran et par lyse gråblå øjne og et smeltende varmt smil. Lidt skægstubbe og tøjet var pænt, hans krop var velbygget og velholdt, trænet uden at være pumpet, han hænder var pæne og tæmmeligt store.
De havde ikke vekslet et ord, men hun vidste allerede hvor hun gøre ville mærke de hænder på sin krop og hvordan. De præsenterede sig for hinanden, han hed Mikael. Hun sendte ham ind og tá plads og øjeblikket han var inde mimede hendes sekretær til hende, gestusen var ganske tydelig, hun var også mere end frisk på at få lov at se hvad der gemte sig i de stramtsiddende jeans hendes frokostmøde rendte rundt i, hun smilede frækt og sigende tilbage til sekretæren og skyndte sig ind på kontoret til ham.
Hun satte sig ned overfor ham han sad nonchelant på stolen overfor hendes plads ved skrivebordet. Hun spurgte om hun kunne byde på noget og gestikulerede til kommoden hvor kaffe, the, vand og så videre stod klar. Han rystede bare på hovedet, det gi... Læs hele novellen
