Helene stod alene og stirrede ned langs skinnerne, i håb om at det sidste tog snart ville glide ind på stationen. Hun fortrød bitterligt, at hun ikke havde taget mere tøj på, inden hun tog hjemmefra. Den korte nederdel og stramme halvgennemsigtige top, gav ikke meget varme til hendes unge pige krop.
Hun havde været til fest hos en gammel ekskæreste og som så ofte før, havde det resulteret i, at han havde drukket for meget, hvorefter han havde svinet hende til og befamlet hende overalt. Til sidst var det blevet for meget for hende, og nu skulle hun bare hjem. Hun var træt af, at han altid troede, han kunne gøre, præcis hvad der pas-sede ham.
Helene var 18 år og meget velskabt, hvilket hun også selv var helt bevidst om. Hun havde dybe blå dådyr-øjne som mere end en gang, havde fået hende ud af vanskeli-ge situationer, simpelthen fordi folk fik medlidenhed med hende, når hun kiggede sødt på dem. Hun havde lange bløde ben og en rigtig fræk strittende numse. Hendes bryster var faste, som de jo ofte er i den alder, og hun var selv meget glad for sin C-skål, som passede godt til resten af hendes krop. Det mest karakteristiske ved Hele-ne, var dog hendes meget lange lyse hår. Når hun havde det løst, som nu, nåede det lige nøjagtig ned til den øverste kant af hendes nederdel.
Endelig kom toget, hun følte hun havde ventet i flere timer, men det var nok nærmere ti minutter. Hun tog i håndtagene og åbnede dørene. Der var ikke andre i kupéen, hvilket passede hende fint. Hun kunne ikke magte at skulle høre på fulde folk, som var på vej i byen. Nu ville det blot tage tyve minutter, så var hun på Hovedbanen og så kunne hun komme hjem under dynen.
Hun lænede sig tilbage og lukkede øjnene.
”Må jeg ha´ lov at se kort eller billet”? Helene vågnede med et sæt. Foran hende stod en stor mand iført sort uniform og sort kasket. Han havde store buskede øj... Læs hele novellen
