I de forkerte hænder

Jeg drak vandet og sagde mange tak, og spurgte om han ville følge mig ned til byen. Jeg gik ud i forgangen og ventede på ham, men han stod bare ligeså stille ude i køkkenet og kiggede på mig. Blev pludselig nervøs. –”Er du ikke sød at komme og låse op i det mindste?” Spurgte jeg og stod lidt og trippede. Han kom hen imod mig. –”Tror du jeg har lyst til at lade dig gå?” Spurte han så. Jeg kiggede forvirret på ham, og slog så blikket ned i gulvet. –”Er du ikke sød bare at lade mig gå? Jeg har kæreste der hjemme, og.” Han stak mig en lussing. –”Hører du ikke efter? Jeg har ikke lyst til at lade dig gå!” Sagde han stramt, imens han holdt m... Læs hele novellen