Fra den aften for flere måneder siden hvor hun, på drillende vis, viste det sig, råbte på hjælp inde fra centret, besluttede jeg: Hun skulle være min prinsesse.
En der altid vil leve i mig uanset hvor hun er, bliver gift med – lever og får børn med.
Jeg er erfaren og gammel nok til at vide, at et sexuelt forhold til hende ikke måtte komme på tale, men i det øjeblik jeg suste tilbage på hendes: ”Hjælp mig,…hjælp mig” råb, greb hende og løftede hende op i favnen, fordi det jo viste sig at være bar fis, besluttede jeg mig for, at hun for altid skulle være min prinsesse. Lige i det øjeblik skulle jeg redde hende. Men fra hvad? Så hvad andet kunne jeg gøre end slippe hende igen og tænke. Forstyrrende tanker om hvad kunne jeg havde sagt og gjort. Hun er bare så ung og lækker dog så moden men uplukket - hvorfor?:
……
(tankespindet)
Solen skinnede, og han løftede sin prinsesse op og bar hende leende over de skarpe blade fra sivene på strandkanten.
Han gav ikke slip på hende, men svingede hende rundt og rundt.
Hun lo, og han holdt hende tæt ind til sig, kyssede hende med en styrke og lidenskab, der fik hendes krop til at ryste.
Han så hende dybt i øjnene og hviskede: “Prinsesse…..Prinsesse…..du ….du er for meget……for meget for mig!”
Hun sukkede dybt, hørte hans ord og følte, at dette var det rigtige.
Der var så smukt. Alting var grønt. Bierne summede, fuglene sang……Vand, buske og træer….Blomster i alle farver.
Hendes krop summede af fryd, af lidenskab, lyst.
Hun elskede at gøre det.
Hendes indre boblede af glæde og forventning.
Han kyssede hendes øre, og hans tunge sendte bølger af varme og begær igennem hende.
Hans hånd bevægede sig op under hendes bluse og kærtegnede brystvorten. Han nev hende hårdt, og hun skreg…….Hun skreg og lo. Lo op mod solen. Han kyssede begge bryster. Slikkede først det ene….Så det andet.
Hun vaklede, var ved at falde. Lo ikke mere.
Hendes øjne var lukkede. Der var intet omkring hende. Kun denne hede, der løb igennem ... Læs hele novellen
