Da jeg er kommet ind i entreen og har lukket døren, ser jeg hvad du har lagt frem til mig. Der er også en seddel med instruktioner om hvordan jeg skal tage det på. Først klæder jeg mig helt af. Så presser jeg et par ørepropper i ørene. Jeg tager fat i håndjernene og låser om mit venstre håndled. Jeg tager masken frem og kigger lidt på den. Det er en sort latexmaske med lynlås i nakken. Den har huller til mund og næsebor, men ingen øjenhuller. Jeg læser resten af sedlen igennem en gang til, så jeg er sikker på at huske det hele, og ligger resten af tingene så de er nemme at få fat på. Jeg tager masken på og lyner den. Jeg kan nu intet se og næsten intet høre. Masken passer mig heldigvis fint i størrelse. Den strammer, men ikke alt for meget.
Så tager jeg gagen på. Det er en rød kugle gag med rem om nakken. Jeg strammer den hårdt, som jeg har fået besked på. Der er også lagt et par høreværn frem, som jeg tager på. Med både dem og ørepropper kan jeg absolut intet høre. Jeg sætter mig på stolen der er sat frem til mig. Den står med ryggen mod en radiator. Jeg fører hænderne om bag mig og fører håndjerns kæden bag varmerøret. Jeg venter et øjeblik... tænker, hvad er det dog jeg er ved at våge mig ud i.. hvis jeg låser håndjernet fast, sidder jeg nøgen og hjælpeløs i en fremmed mands lejlighed. Så beslutter jeg mig og låser håndjernet om mit højre håndled. Nu kan jeg ikke gøre andet end at vente. Jeg kan intet se og intet høre. Min mund er fyldt op af den store gag, så jeg må trække luften gennem næsen. Jeg ved ikke hvor længe jeg sidder sådan. Det er svært at holde styr på tiden, når man sidder sådan.
Efter noget tid kommer du ud til mig og løsner mig fra radiatoren. Jeg bliver ført ind i et andet rum... Læs hele novellen
