Pludselig bliver døren brat revet op. Hængslerne skriger. Lyd hvor der før var stilhed. Forventningens forløsning. Det giver et sug gennem åbningen; gennem min krop. Det er dig.
Din hånd tager fat i min hår og trækker mig indenfor. Du kaster mig til jorden i entréen, hvor pæren i lampen over os flimrer en smule. Jeg ligger på siden, og du sætter en fod mod min ene skulder, så jeg ikke kan røre mig, og med et stadigt tag i mit hår trækker du mit ansigt op mod dig. Du er vred. Og jeg ved hvorfor.
Lussingen rammer mig direkte på min venstre kind, som nu føles varm, dunkende. Du spørger mig hvorfor jeg først kommer nu; om jeg ikke kender min plads? Din stemme er udfordrende men distanceret. Dit blik er afmålt, men jeg skuer vreden bag; vreden som jeg har fortjent, fordi jeg er opsætlig og skal straffes. Mættet stilhed. Endnu et slag rammer mit ansigt; denne gang den anden kind. Du trækker atter i mit hår, ser mig direkte i øjnene, spytter på mig. Dit spyt er varmt i mit ansigt. Din krop er varm. Men jeg har ikke fortjent dig. Ikke endnu.
Du trækker mig ved håret efter dig ind på stuegulvet, mens jeg forsøger at komme på mine knæ - men forgæves. Jeg ligger nu på ryggen med ansigtet dækket af mit hår; filtret og klæbende af dit spyt. Jeg kan smage lidt spyt på mine læber; jeg længes så meget efter dig - min krop brænder.
Du sætter dig på min brystkasse, hvilket hæmmer min vejrtrækning, griber om begge sider af kraven på min skjorte, og flår den fra hinanden, så mine bryster blottes; jeg har ingen bh på, for sådan kan du bedst lide mig. Du affører dig dit slip... Læs hele novellen
