Jeg blev vækket i mine tanker ved at jeg kunne se din bil komme hen af vejen. Skyndte mig retur til sofaen og lod som ingenting, da du kom ind. ”Hej”, sagde jeg og smilte. ”Klask” sagde det da din hånd ramte min kind. En tåre trillede ned over kinden. En lussing var landet på min kind, og du begyndte at tale om at nu måtte jeg tage mig sammen, fordi du var træt af at jeg konstant ikke hørte efter. Jeg kiggede flovt ned i gulvet, mens du talte.
Du stoppede din talestrøm midt i en sætning, satte dig ved siden af mig; ”Louise, jeg er nødt til at sende dig væk natten over. Hvis du virkelig vil det her, så må en anden give dig en straf, der er så hård at du kan huske”. Jeg fremstammede ”Okay, Herre”, mens en grådkvalt tusse sad fast i min hals. Hvad ville der ske?
Du rejste dig, åbnede skabet og tog en taske frem, ”Taxi er her om 5 minutter, tag din frakke på”. Jeg gjorde som du befalede, og stod nu midt i gangen og ventede. Pludselig kunne jeg mærke din tunge ved min ører, og du vendte mit ansigt om. ”Louise, vi ses til morgenmaden. Tag tasken med ud, og vent derude.” Du kyssede mig blidt på kinden ”Husk nu alt det jeg har lært dig”. Jeg nikkede og gik ud.
Taxien kom, og jeg satte mig ind. Den kørte ud af byen, ned på motorvejen og ingen sagde noget. Hverken jeg eller ham der kørte taxien. Som om vi begge vidste at det var slemt det her.
På en rasteplads stoppede han, åbnede døren og bad mig om at gå op og sætte mig på en bænk oppe ved skoven. Jeg gjorde som han sagde, og mens ... Læs hele novellen
