Turen hjem fra festen

Folk drak meget og meget hurtigt til festen alle var derfor mere eller mindre stive før kl. 00. Jeg besluttede derfor at gå hjem. Der var mærkt i gaderne, men der var ingen til at følge mig hjem. Jeg er lidt bange for mørke, men hjem skulle jeg jo. Jeg sørgede derfor for at gå ned gennem byen hvor jeg var overbevist om at det sikkerst at være. Mine fødder bevæggede sig hurtigere og hurtigere, jo før jeg kom hjem jo bedre. Jeg syntes jeg hørte skridt bag mig, men turde ikke vænne mig om, tænk hvis der nu va nogle bag mig. Skridtene kom tættere og tættere på, de blev højere og højere. Jeg var nu ikke længere i tvivl om at der gik nogle bag mig og begyndte derfor at små løbe. Skridtene bag mig gjorde desværre det samme. Nu løb jeg i håb om at kunne slippe væk, men jeg måtte hurtigt indse at jeg var den langsomste. En hånd greb hårdt fat i min arm, jeg gav et skrig fra mig men en stemme sagde hårdt og bestemt: "Du siger ikke en lyd, ellers er du død." Jeg gjorde hvad personen sagde. Jeg kunne mærke at det var en stor og kraftig hånd der havde fat i mig, det måtte være en mand. Han begyndt at trække afsted med mig, og det gik op for mig at han havde kontrollen over situationen nu. Jeg begyndte at græde stille, da jeg altid har frygtet at blive voldtaget og det var det ene der var i mine tanker nu. Han kiggede på mig, og sagde at det var dejligt at se nogle tårer da det tændte ham helt vildt. Han fik trukken mig ind i en lille gyde hvor han ´sat et stykke gaffabånd for min mund så jeg ikke kunne sige noget. Tårerne løb fortsat ned af mine kinder selvom jeg helst ville lade være var det hele for meget for mig. M... Læs hele novellen