Michael gik udenfor, hvor drengene legede, da de var små og kammeraterne fra dengang stadig kom, de ønskede ikke længere hans deltagelse, han skulle jo være "fin". Da Michael kom ind til aftensmad, spurgte faderen selvfølgelig, om han havde fået læst. Nej, hvad skal jeg læse. Lektier! Du skal læse i dine skolebøger, min fine ven!
Vi skal nok vise de overlegne skiderikker her i byen, at vi ikke er det rene katte skidt, og at du kan, selvom din far ikke er "født", men selv har slidt sig op fra fattig husmands søn til leder af fabrikken her. Det er ikke evner du mangler, Michael, men en grund. Kan du huske min fætter Jens? Nej far! Han har en gård noget herfra! Han har en søn på din alder, jeg tror du skal på landet i sommer, så du kan arbejde, få noget sol og læse sammen med hans dreng. Ja far!
Hvad var nu det for noget, skulle man på landet og læse lektier. Nå, det måtte man jo tage som det kom. Lidt efter kom faderen ind til ham og sagde: Jeg har snakket med Jens ude på Østergaard, du skal være velkommen derude, vi kører derud i morgen. Du snakkede om en søn? Ja, drengen hedder Ole, han er lige blevet færdig i 1. real, I er jævnaldrende, så han kan nok hjælpe dig. Aftenen efter kørte de ud til Østergaard, det første Michael bemærkede var, at der var velholdte huse ligesom deres eget derhjemme. Der kom et ægtepar frem ved døren ind til stuen og så en dren... Læs hele novellen
