Kælderen var kold og fugtig, mørk og uhyggelig hvis man ikke kendte den, den lå lang nede under slottet. Jeg var forhørsleder for militærregeringen, vi fik bragt fangerne ind til afhøring, som kunne være ret hård, alt efter hvad vi skulle have ud af den enkle, de fleste begyndte at tale bare vi viste dem vores forhørskælder, som heller ikke var for sarte sjæle. Jeg havde to hjælpere, og en kvindelig chef, som nogle gange selv deltog i forhørene, og hun kunne være ret hårhændet alt efter hvem vi forhørte. Vi gik og ventet på en som havde ligget inde med et fremmed lands dokumenter som var meget belastende for regeringen. Jeg havde endnu ikke fået oplyst hvem fangen var, om det var en mand eller kvinde, eller hvad vi skulle have ud af vedkomne. Mine hjælpere gik op for at modtage fangen, jeg gjorde mig klar, jeg var klædt i læderbukser, bare fødder og en maske, og bar overkrop, mine hjælpere klædt på samme måde. Jeg satte mig tilrette bag mit bord og ventede på de skulle komme tilbage med fangen, jeg var ikke særlig oplagt, havde mest lyst til at sidde hjemme og se Tv med en kold øl. Den lyst blev hurtigt glemt da mine hjælpere slæbte en ung kvinde ind i kældere, som kæmpede for at komme fri, men forgæves, for på hendes hænder sad et par håndjern og mine hjælpere havde godt fat i hendes arme. Min chef kom ind bag efter dem og kom hen til mig og hviskede mig i øret at vi skulle gå hårdt til fangen da hun lå inde med oplysninger på medsamsvorende. Jeg kiggede på fangen, hun var omkring 20-21 år ikke ret høj 165, et par pæne ben i et par buksestrømper, sandaler med remme op om anklerne, en hvid sommerkjole, hendes hår sat op i en knude i nakken, hun kigge forskræmt på mig bag et par briller som duggede på grund af hendes hæftige åndedræt. Kjolen spændte om hendes små, men smukke bryster, de passede til hendes krop, brystvorterne var stive mod stoffet. Chefen havde taget sat sig på en stol lidt bag mig, så hun kunne hviske til mig. Jeg skal lige beskrive min chef, hun va... Læs hele novellen