Livet er hårdt, det er sjældent at ting former sig vi går og tror. Jeg er sikkert ikke den første der prøver det, i ved det med at kæresten kommer og siger at det er forbi. Men sådan gik det, efter fem år, fem gode år, var man lige pludselig alene. Det var ikke så meget det, ikke at komme sammen med hende mere, det var mere det, at man ikke havde en at holde om, og en at give sin kærlighed til.
Jeg var endelig faldet til ro i min nye lejlighed, en ganske hyggelig fire værelses, men skråvægge, brændeovn og lækker udsigt over en stor frugthave. Jeg havde lejet overetagen af et baghus, der var masser af plads, så der blev hurtigt stablet et par fester på benene, øl, vin og sprit i lange baner, men ensomheden forblev.
Der var gået omkring tre uger, da telefonen ringede, til at begynde med kunne jeg ikke kende stemmen, med til sidst gik det op for mig, at det var en af mine gamle soldaterkammerater. ”Hvad så gamle jas har i det godt?”, jeg fik en lille klump i halsen. ”Ehhh jeg har d... Læs hele novellen
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Login og kommenter
