Jeg var forventningsfuld. Nu skulle det endelig ske. Dette var noget andet end pubertetsfamlen med vennerne i klubhuset eller at spille den af til drengefantasier på drengeværelset - jeg stod på en bar sammen med en voksen mand, som tog mig alvorligt, og som jeg forstod, ville invitere mig med hjem. Han tog mig på underarmen - jeg følte varmen fra hans trygge og varme hånd. Han så mig dybt i øjnene og snakkede mildt og roligt. Jeg sukkede af ren og skær tilfredsstillelse. Så spurgte han endelig: Skal vi gå? Tage hjem til mig?
Jeg troede aldrig han ville spørge. Jeg nikkede stumt og blev med ét utroligt genert. Jeg rødmede og jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle fæste blikket. Vi satte ølglassene fra os og gik ud i garderoben. Han tog garderobebilletten fra mig og fik udleveret min jakke. Han overtog styringen nu. Det var ligesom det nemmeste. Han vidste jo bedst.
Vi tog en taxa hjem til hans lejlighed. Et eller andet sted på Frogner. Han talte let og uanfægtet i taxaen, jeg var flov over at chaufføren kunne høre hvad vi sagde, og jeg svarede med enstavelsesord. Oppe i lejligheden fik jeg mere at drikke. Han blandede en drink. Jeg fornemmede, at den var stærk, men drak den alligevel i store slurke. Håbede at det ville dulme nerverne. Jeg dirrede - af præstationsangst, spænding og liderlighed. Skal vi gå ind og lægge os på sengen? Han spildte ikke tiden, og noget i hans stemme fortalte mig, at der ikke var så mange alternativer. Ikke det at jeg ... Læs hele novellen
