Kraven på hans mørkeblå Burberry frakke var slået op om ørerne og han havde begge hænder dybt begravet i frakkelommerne. I højre hånd holdt han sin uundværlige Browning – skarpladt, man vidste jo aldrig. Venstre hånd knugede de bomuldsunderbukser, han kort forinden havde taget af på sit hotelværelse. Det føltes godt nok lidt besynderligt, at gå her en kold og regnvåd nat uden undertøj, men sådan var ordren altså – og den adlød man selvfølgelig. Han skuttede sig lidt i et forsøg på, at få frakken til at krybe længere op om ørerne. I et kort øjeblik tænkte han på, hvor heldigt det var, at han lige havde fået fornyet sin License To Love og det gav ham en smule varme, men forretningerne kom først.
Hvorfor fanden kommer hun ikke, mumlede han arrigt, mens regnen løb ned af hans ansigt. Hatten havde han selvfølgelig glemt, fordi det hele skulle gå så forbandet hurtigt. Han missede med øjnene, da han kunne skelne modpartens ansigt. Hende kendte han sgu’ ikke. Hun stod stille ved siden af bilen – det var ikke aftalen, og han begyndte at tvivle på om…. Hun var en høj og særdeles smuk kvinde iklædt en lang sort læderfrakke. Hendes sorte kasket var helt uden emblemer af nogen art, og dækkede det meste af hendes korte ildrøde hår. Først da han var tæt på, tog hun et par skridt imod ham. De sorte højhælede støvler klaprede faretruende på de våde brosten, men hendes afmålte skridt afslørede også, at frakken ikke var knappet ret langt ned. Han anede en smal strop ned til de sorte nylonstrømper, og løftede det ene... Læs hele novellen
