Hun går med faste resolutte skridt på de højhælede sko. Hendes nylonstrømper sidder næsten usynligt på de svanelignende ben, der fører op til en lidt stram grå kontor-nederdel, som omkranser de faste baller. På overkroppen bærer hun en hvid tækkelig skjorte, hvorigennem man kan se omridset af en bh, som indeholder et par søde frugter, der spænder knapperne på skjorten ud til bristepunktet. Håret er langt og sat op i nakken, med et par vilde lokker der har løsrevet sig, og bølger blidt omkring et par bløde kinder og fyldige men lidt sammenbidte læber, der udgør den nederste del af et ansigt med et par skinnende øjne, som dog har et fortravlet skær.
Jeg ser hende om morgenen på vej til arbejde og har længe kunnet mærke hvordan alene synet af hende har fyldt mig og mit lem med en utrolig dunkende varme. I dag er jeg så heldig at hun sætter sig med sin blomstrende duft overfor mig i kupeen.
Eftersom det regner, kommenterer jeg vejret lidt henkastet: "sikke dog et vejr, man burde virkelig være et helt andet varmere sted end Danmarks våde og kolde sommer". "Ja" svarer hun "man burde være et sted hvor man virkelig kunne læne sig tilbage og blot nyde at være til, uden at skulle tage sig af en masse mennesker".
"nå" svarer jeg interesseret, "er det hårde tider på jobbet?". "Nåja, vel ikke værre end ellers" svarer hun, "jeg er bare blevet så utroligt anspændt på det sidste. Forstår du, jeg er ansat på et Revisor kontor og det er tit sager der bare må ordnes førend jeg kan gå hjem".
"Hmm..." svarer jeg, "måske dit firma kan hjælpe mig? jeg har brug for noget rådgivning". Jeg kigger på hendes indbydende krop alt imens jeg prøver at holde en pulserende dunken i ro, så jeg kan tale ubesværet. "jamen, du kan da bare komme i eftermiddag" siger hun, og giver mig sit kort inden hun forsvinder hastigt ud af døren.
Præcis kl. 15 - står jeg ved firmaets dør, og hun åbner: "kom indenfor!" siger hun "Jeg håber ikke du har noget imod at her kun er mig, eftersom min par... Læs hele novellen
