I frokostpausen var jeg blevet inviteret til at sidde til bords sammen med et ægtepar, som havde deltaget i seminaret. De havde et lille foretagende, men havde taget et par fridage, for sådan ligesom at følge med i udviklingen, som de fortalte mig. Ved bordet bemærkede jeg, at fruen, som jeg hidtil kun havde kendt som fru j, men hed Gunvor til fornavn, udviste en intens interesse for, hvornår jeg skulle flyve hjem, oghvilket hotel jeg boede på. Da jeg fortalte, at jeg ikke fløj hjem før næste dag, inviterede de mig til middag på mit hotel.
Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg sagde ja tak, men der opstår tit en følelse af en intim tone og tankegang gennem en række små detaljer, som man ikke aner hvad er, men det kan være en hånd, som berører dig lidt længe, et blik der er lidt dybere og lidt længere end normalt.
Til middagen havde jeg klædt mig rigtig pænt på, syntes jeg. Jeg havde dagen før haft mulighed for at købe et nyt dress bestående af en klar, grøn, kort jakke med tilhørende nederdel, og en nedtonet bluse i grønt, hvortil jeg havde et par sko med stilethæle i samme farve. Det havde kostet mig en formue, men jeg kunne godt lide det. Det kunne Gunvor tilsyneladende også, for hun sagde gang på gang: ``Dine kläder er så fina, och så vidunderlig en kvinde du är och dine bryster er så utrolig fina´´.
Hver gang hun sagde det, havde hun altid på en eller anden måde været i kontakt med min krop, men ikke mindre end, at hun havde et godt øje på vor kvindelige tjener, som viste sig - på hendes forespørgsel - at være ægypterinde. Hver gang hun forlod vort bord, hviskede hun tit til sin mand, der hed Gustav: ``Har du set den lille spänstiga stjet hon har´´? Da hun sagde det sidste gang, bø... Læs hele novellen
