Fornedrelse af en pæn dame.
Del 4.
I stalden…., hans ord farer rundt i hovedet på dig, og de forfærdeligste billeder af hans sikkert uhumske stald får det til at vende sig i dig og til at ryste af angst, mens han nynnende roder i skabet, og var du ikke nervøs før, så bliver du det, da han kommer hen mod dig og prøvende svinger i luften med en lang, tynd, svirpende ridepisk.
- Se, nu vil jeg lige give dig en lille forsmag på, hvad der kan ske, hvis du ikke makker ret, siger han med glødende øjne og lader spidsen af pisken glide næsten uudholdeligt kærtegnende rundt på din maven, ned over din kusse og op og ned af dine bløde inderlår.
Så pludselig stivner du og udstøder et chokeret skrig, for med et højt klask rammer spidsen højt oppe på dit ene inderlår.
Smerten og varmen jager gennem dig, mens det ene klask efter det andet farver lårene røde og får dem til at gløde og svie.
Du hiver efter vejret, men vil ikke give ham den fornøjelse at høre dig tude og tigge om nåde.
Og nok en gang chokeres du over din krops uforudsete reaktioner, efterhånden
som varmen breder sig til dit skræv.
- Nej, nej, hvad er jeg dog for et perverst menneske, tænker du, da du hører dig selv stønne højt og nydende og vride dig som en anden tæve i løbetid, da han begynder at smække løs på din blottede klit og dine mishandlede kusselæber.
Ude af stand til at kæmpe imod, kaster du hovedet fra side til side og stønner hult, mens kussen kramper sig sammen og sender nye, seje, slimede dråber kussesaft ud mellem dine ømme, ophovnede skamlæber, og din dunkende klit får liderligheden til at bruse gennem dig.
Og selv om du desperat kæmper imod, kommer du i en udløsning, som får dig til at udstøde små lystskrig, og din krop til at stivne og sitre i krampe.
- Ha, ha, griner han hånligt, mens du gispende efter vejret falder sammen, det lader til, at jeg ikke kan bruge den her som trussel overfor sådan en perverteret ludermær.
- Ja, ja, jo finere de tror, de er, jo mere perverse e... Læs hele novellen