Vi kiggede alle nervøst på hinanden. Jens og jeg var 3.g’ere på det lokale gymnasium, og vi havde kendt søstrene siden vi var børn. Fra at være akavede småpiger i folkeskolen, var de nu de kønneste, langbenede blondiner, man kunne forestille sig. De lignede så meget hinanden, at de jokede med at være enæggede trillinger. Jens og jeg plejede at drille dem med deres bøjler, og fordi der altid var mindst én af dem, der havde et godt øje til Jens eller mig. Helena gik i min klasse og havde inviteres og til en fest, her hen over efteråret. Det endte med, at festen kun blev for os fem, der nu sad i en gammel lædersofa i søstrenes lejlighed. Med introduktionen til sandhed-eller-konsekvens tog aftenen en anderledes uventet og spændende drejning.
“Laura, tænd stearinlysene”, kommanderede Helena. Hun tændte to røde lys på det firkantede kaffebord, samtidig med at Birgitte lukkede og låste døren til lejligheden og slukkede lyset i loftet. Stearinlysene duftede dejligt, og der var en helt speciel stemning. “Ryan, giv mig flasken” sagde Helena. “Men jeg er ikke færdig med den”, klagede jeg mig. Helena stirrede på mig, og da jeg stadig nægtede at give hende den, rejste hun sig fra lænestolen, hvor hun havde siddet sammen med Jens, og luntede over til mig forbi sine søstre. Alt imens hun vuggede med hofterne og lod miniskørtet glide op over sine lår, dansede hun en lille, fræk dans for mig. Hun smilede og kurrede: “jeg ved, hvad din svaghed er”. Hun kom tættere og tættere på mi... Læs hele novellen
