Der var gået over 1 måned. Jeg havde set fuldmånen fra mit lille underjordiske vindue 2 gange. Jeg var ved at blive desperat. De dårlige forhold og den dårlige mad stod helt i kontrast til mit tidligere liv. Da jeg endelig blev hentet op af mit hul, og kørt bort, kunne jeg ikke ha været mere lettet, og der var slet ikke plads til bekymring for, hvor jeg nu skulle hen. Jeg nød solen og dens varme stråler på min krop, der endnu var nøgen efter Sir Adrian havde flået mit tøj af mig.
Jeg blev ført til slavemarkedet. Jeg var ikke overrasket. Jeg blev sendt ind i en stor fold af kvinder. Jeg kunne mærke de andre trak sig lidt væk fra mig. Det var nok stanken fra fangekælderen der hang ved mig. Jeg var der i 3 dage. I disse dage, var jeg vidne til at kvinderne en efter en blev hentet ud. Nogle reagerede roligt, andre begyndte at skrige. Da det var min tur, gik jeg roligt med. Jeg havde en gang for meget i mit liv ikke opført mig som det jeg var: en slavinde helt underlagt sin Herres vilje.
Jeg blev ført til et badehus ikke ulig det min gamle Herre havde haft i sit hus. Hvor var det skønt at skylle al snavset af. Jeg følte mig som et nyt menneske. Da jeg var færdig med mit bad, kom en flok kvinder ind. Ingen af dem var kønne, bortset fra en kvinde der så ud til at være i slut trediverne, og som ikke førte sig som en slavinde. Hun var iført mørkt lædertøj, og hun havde en ridepisk i hånden. ”Mit navn er Mistress Eunike”, sagde hun. ”Jeg ejer den fold du blev sat ind i, og tjener derfor provision på hver slave jeg sælger. Jeg ønsker derfor at se hvordan jeg kan få mest muligt for dig. Er du jomfru?” Jeg fortalte med nedslåede øjne Mistress Eunike hvad Sir Adrian havde gjort ved mig... Læs hele novellen
