Jeg havde besøg af firmaets mangeårige revisor, en lille, buttet og ilter kvinde på 40 år med både til gården og gaden. Hendes dominerende fremtoning havde altid tændt lidt i mig, men jeg havde såmænd aldrig tænkt nogen tanker til ende. Firmaets regnskabsassistent, Ulla, er en 50-årig tynd kvinde. Lidt ranglet og uden den store sexappeal. Hun var også til stede ved mødet. Og nu sad vi og diskuterede forskellige mangler ved balancen. Ulla fortalte, at jeg mange gange kom frem med alt for gamle bilag, så det var umuligt for hende at få regnskabet til at stemme. Ved tidligere møder, var det samme emne
diskuteret, og jeg havde altid lovet bedring. Og så var det, at ordene kom fra revisoren: ”Det kan være man skal genindføre brugen af spanskrør”.
Tankerne fløj igennem mit hoved. Hvor vidste hun fra, at netop denne form for ydmygelse tændte mig kolossalt? Kunne hun virkelig se det på mig, eller vidste hun noget om mig? Jeg har for længst passeret de 50 år og har sandelig ikke åbenlyst skiltet med mine fantasier over for omverdenen, og da slet ikke i firmaet, hvor jeg var direktør. Jeg så ned i bordet. Min krop føltes tung og min mund var på et splitsekund blevet meget tør. Mine læber stod stille, og selvom jeg ville sige noget, kunne jeg ikke. Jeg nikkede, men turde ikke se på hverken hende eller Ulla.
Som gennem en dyne kunne jeg høre hendes alligevel skarpe stemme: ”Hvad siger du Ulla, skal brugen af spanskrør genindføres?” Hvad mente hun med ”genindføre”. Kendte de to hinanden? Jeg havde da lagt mærke til, at de snakkede meget indforstået, når det gjaldt regnskabet, men jeg var ikke klar over, at de kendte hinanden i fritiden, – hvis de altså gjorde det. Jeg skævede hen til Ulla. Nu sad hun også med hovedet bøjet. Næs... Læs hele novellen
