Skrevet af anonym
En lille historie i 3 dele om en handicaphjælper, der får prøvet nogle fantasier af.
Endnu en gang var 18-årige Peter på vagten – denne gang hos Knud, hvis handicaphjælper havde meldt sig syg dagen forinden. Peter var blevet lukket ind kl. 8.00 af nattevagten, der havde vist ham huset. Nattevagten, Mette – en yngre lille storbarmet brunette med et frækt, men søvnigt, smil – havde sagte, da Knud sov, fortalt Peter om de daglige rutiner.
’Knud elsker unge drenge, så I skal nok få det hyggeligt!’, hviskede Mette, mens hun strøg ham diskret over bagdelen. Peter blev lidt paf, og mærkede kalorius langsomt rejse sig. ’Hey, hvad mener du?’, kom det kort fra Peter. ’Jo, Niels – ham der jo er syg, har altid været Knuds favorithjælper! Men hvorfor… Knud kan godt være lidt krævende, men altid hensynsfuld.. OG gavmild!’ ’Hvordan krævende, mener du – er han strid?’, spurgte Peter.
Han havde fået en del erfaring med handicappede, der mente verdens centrum var dem selv, og forlangte de urimeligste ting af sine hjælpere. Dét gad han bare ikke – hvad der lige nu havde fået ham til kun at tage vikarjobs – måske dukkede et godt sted op på dén måde. Dertil kom muligheden for at få snakket lidt nærmere med en god del forskellige hjælpere. Peter synes om hjælperjobbet, men 24- eller 18-timers vagter krævede altså det lille ekstra – han gad ikke folk, der ikke ’havde et liv’, så god var lønnen altså heller ikke!
’Nahejj.. dét kan man ikke sådan sige.. Knud er bare god til at udforske vores.. hvad skal jeg sige.. Vores idéer.. og, og – nå ja, hvad vi ligesom er til, ik’? Svarede Mette ret kryptisk, mens hun hurtigt snuppede sin taske og jakke – og måtte skynde sig efter bussen - hu hej ud af døren det gik.
Hvad pokker mente hun med det? Nå, det lød da lidt spændende – det var egentlig ikke hans idéer eller meninger de andre handicappede havde været interesseret i! Men bare at få deres lille ’slave’ til at gøre alt muligt, endda før de... Læs hele novellen
