Men efter at have overleveret hende min besked tog jeg hjem, så noget tv, spiste osv. Tidspunktet nærmede sig og jeg kiggede ud af vinduet. Sneen faldt tæt og jeg tænkte ved mig selv ”hvis den tøs nu ringer og siger at hun ikke kan komme på grund af sneen, så svarer jeg, at jeg melder hende til inkasso. Det skal nok få hende til at komme.” Det blev nu ikke nødvendigt for kort efter ringede det på døren. Jeg gik hen og lukkede op, efter kort at have taget et kig i dørspionen ”jo det var godt nok hende”. Lea så sig lidt nervøst omkring inden hun gik ind, så på mig og sagde så: ”Jeg har altså ikke været i stand til at skaffe pengene, banken lukkede før jeg fik fri. Kan du ikke vente bare til i morgen med at få dem?”
Jeg så på hende, ”forventede hun virkeligt at jeg skulle tro på den latterlige undskyldning?” tænkte jeg for mig selv. ”Tag overtøjet af og kom ind, så snakker vi om det” sagde jeg til hende, igen var jeg alt for flink af mig. Hun tog sin vinterfrakke af og lagde den fra sig på en stol. Jeg kiggede på hendes lange mørk hår der var svagt fugtigt og på snefnuggene som sad som glitrende stjerner overalt i håret. Det mørke hår dannede en glimrende kontrast til hendes lyse hud, og det strejf af barnlighed der var over hende. Du har altså ikke fået skaffet pengene? spurgte jeg, mens jeg låste døren. ”Hvad kan vi så gøre ved det?” spurgte jeg, mens jeg studerede hende nærmere, hun var meget flot; slank, men ikke for tynd og med begyndende bryster der lige var store nok til at jeg kunne se dem ... Læs hele novellen