"Det tror jeg nok. Plejer man ikke at få sådan en, når man kommer på skadestuen?" "Jo, somme tider, men kan du huske hvornår det var?" spørger jeg. Imens jeg kigger nærmere på ham. Der er et eller andet ved ham. En drenget charme, og en tydelig interesse i min kittel, som er lidt for gennemsigtig. Hans blik hviler direkte ud for mine bryster, ikke på mit ansigt. Og der er et lille smil i øjenkrogen. "En gang, da jeg var 10-12 år vistnok. Skal jeg så have en ny indsprøjtning?" Øjnene ser lige pludselig bekymrede ud. Og nu kigger de ikke længere på mine bryster, men søger mine øjne. "Ja, det tror jeg desværre..." siger jeg og stirrer ham direkte ind i øjnene. "Du er vel ikke bange for sprøjter?" Siger jeg og smiler til ham. "En smule..." Siger han lavt. Og stirrer ned i gulvet.
Jeg går hen til ham og tager ham under hagen og løfter hans ansigt op og siger stille: "Bare rolig, jeg skal nok være blid ved dig" Og ser ham direkte ind i øjnene. Da jeg slipper hans hage, synker han og stirrer stadig ind i mine øjne. Lidt for længe, og med lige det blik jeg håbede at se. Jeg går hen og lukker døren og siger til ham: "træk dine bukser ned og læg dig på briksen". "Øh, OK" siger han. "Men jeg troede man skulle have den i skulderen?" "Normalt, ja. Men det gør mindre ondt, hvis jeg stikker dig i bagdelen, og så kan du heller ikke se nålen".
Det er naturligvis løgn, men jeg vil gerne se hans røv, og teste hans grænser af. Jeg vender ærbart ryggen til, men sørger for at placere mig, så jeg kan se ham i spejlet. Han trækker bukserne, og underbukserne ned, o... Læs hele novellen
