Problemet er at hun har en dreng på 8 som hun påstår, har puttet tingene i hendes taske. Jeg siger de skal komme ind med hende så skal jeg se på det. Normalt er der ingen pardon med butikstyveri. Det er bare direkte over til politiet. Da hun kommer ind kan jeg se at hun er en flot og tiltrækkende kvinde som man normalt ikke ville tiltro tyveri men sådan er det oftest. Jeg beder drengen om at sætte sig ud i forkontoret og giver ham et Anders And blad og så går vi alle 4 ind i mit kontor. Først spørger jeg de 2 vagter om hvad der er sket. De forklarer at de havde taget hende med forskellige varer uden for centeret som der ikke var betalt for. Hun påstår at det er hendes søn der har puttet dem i hendes taske og det kan hun jo ikke gøre for. Ok så må vi have overvågningsfilmene frem.
Jeg trykker på diverse knapper og tænder for mine monitorer og snart finder vi hende frem. Vi kan simpelthen følge dem igennem centeret. Efter de har gået lidt bøjer hun sig ned over sin søn og siger noget til ham. Derefter går han lidt for sig selv og pludselig ser vi ham komme gående med en ting som han lige så stille lader glide ned i hendes taske. Dette gentager sig et par gange. Jeg konfrontere hende med at for mig ser det ud som om de har aftalt måden og det er ekstra strafbart at bruge børn til kriminalitet. Hun siger at sådan er det slet ikke. Jeg siger at det jo er noget p... Læs hele novellen
