Henriette, som hun hed, kom ind i stuen med en kande og en kop. Hendes mand, Claes, sad og fortalte lidt om hvordan de mødtes. Hun var 35 og han var 36. "Hvordan er du kommet til at kende Simon?" spurgte Henriette. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle svare. Det ville nok ikke lyde godt hvis jeg fortalte at jeg lærte smagen af Simons pik at kende sammen med 4 andres, før jeg lærte ham selv at kende. Så jeg sagde bare at vi var faldet tilfældigt i snak på en togstation. Det var nu jeg opdagede at jeg stadig havde Simons morgenkåbe på, og intet indenunder.
Dårlig timing for den opdagelse, for i det samme lænede Henriette sig meget forover, for at hælde noget kaffe i min kop. Hun havde en meget løstsiddende og meget nedringet bluse på, og denne gestus afslørede hendes enormt smukke små bryster. Hun hældte meget langsomt op, og det virkede nærmest som om hun var fuldt bevidst om at hun lige så godt kunne have smidt blusen og blottet sig helt for mig. Selvfølgelig begyndte det at rykke i min pik, og instinktivt lagde jeg benene over kors i et forsøg på at skjule det.
Efter vi havde snakket lidt, måtte Claes lige gå et ærinde. Henriette satte sig ved siden af mig i sofaen da han var gået. "Hvad er det du gemmer der?" spurgte hun, mens hendes ene hånd styrede mod mit skridt, og inden jeg nåede at reagere, sad hun med min halvstive pik i hånden. Nu begyndte det for alvor at du... Læs hele novellen