Det var da et specielt navn. Men et kønt navn.” Han slipper min hånd og idet han vender sig om, siger han: ”Vi må hellere gå indtil de andre, mødet starter om lidt.” Da han vender sig om, får jeg udsyn til den flottest røv jeg længe, om nogensinde, har set. ”Wow!” tænker jeg, ”hvem der bare kunne…” Jeg skynder mig at følge med ham, han skulle jo nødigt tror jeg ikke ville med til mødet alligevel. Vi går ind til de andre, og jeg sætter mig midt i rummet. Sidder og finder min notesblok frem samt min kuglepen. Uden at tænke over det, taber jeg kuglepennen jeg lige har taget op af min taske. Han er der med det samme. Han bukker sig ned, med ryggen mod mig og han bukker ikke i knæene. Jeg får frit udsyn.. ”Damn han er..” Han lægger kuglepennen foran mig med et glimt i øjet og et let smil. Et suk undslipper mine læber, og han smiler lidt mere. Har han mon nogen som helst ide om den ild der breder sig inden i mig?
Efter mødet kan jeg ikke finde en brugbar undskyldning for at blive. Da jeg igennem mødet har siddet og overdrevet kigget på ham, har jeg ingen jordisk anelse om, hvad mødet har handlet om. Kan kun huske titlen: ”Kørelærer, hvordan og hvorfor.” Som kunne han mærke min fortvivlelse, løser han mit problem.
Han kalder på mig... Læs hele novellen
