Jørgen havde bopæl på Frederiksberg og da vejret var fint og han havde sagt at jeg ikke behøvede at medbringe min briks, da han selv havde en, tog jeg cyklen derhen. Villaen eller skulle jeg sige slottet, lå lidt tilbage i forhold til vejen og i carporten, hvor der var plads til mindst to biler, holdt der en velholdt ældre Jaguar.
Aftalen var at jeg skulle ringe på og selv finde ind, han havde i telefonen beskrevet villaens indretning, samt hvorledes jeg fandt frem til det rum, hvor han ville vente mig. Det lykkedes mig at finde vej, først via den imponerende hall op ad trappen til første salen, hen af en lang gang og banke på den rette dør. Jeg var på dette tidspunkt lidt beklemt, men også temmelig spændt og lidt liderlig pga. mystikken i at gå rundt i et fremmed hus. Jeg bankede som aftalt på, og den samme, lettere bydende stemme, som jeg kendte fra telefonen og som egentlig passede fint i disse omgivelser, bød mig at komme ind.
Jørgen lå allerede på briksen i midten af rummet og selvom han var dækket af et stort håndklæde, kunne man ane konturerne af en slank krop, der nok var en ældre end mig, men tilbragte en del tid med at motionere. På et lille bord lå de fire hundrede kr. vi havde aftalt jeg skulle have, og et eller andet ved ... Læs hele novellen
