Efter den første ret forsvandt chefens to sønner, de havde også set ud som om de kedede sig bravt i selskabet. Pludselig mærkede jeg noget, som jeg troede var husets hund, skubbe til mit højre ben. Jeg ville skubbe den væk, så den ikke kom til at ødelægge mine ny selvsiddende strømper, blot for at opdage at det ikke var hund der havde lagt hovedet på mit lår men en hånd der holdt på mit lår.
Det måtte være min chefs hånd, hvad skulle jeg gøre, jeg kunne absolut ikke lave en scene her ved bordet, som kunne betyde at forretningerne faldt på gulvet og at jeg samtidig ville miste mit job, et job som var virkelig godt betalt i forhold til hvad jeg ellers kunne få ude i byen. Jeg besluttede mig for at jeg forsigtigt, men bestemt ville flytte hånden væk fra mit ben. Da ville tage fat i hånden på mit lår, for at flytte den væk, blev min hånd grebet af en stærk hånd under bordet, som satte en rem om mit håndled og fikserede min arm til stolens armlæn. Der var ved at gå panik i mig, men jeg måtte for alt i verden ikke lade mig mærke med noget. Jeg forsøgte at sparke til det der var under bordet med min højre fod blot for at opdage at mine ankler også var fikserede til hvert sit stoleben. Hvad i alverden var det som foregik. Det fik jeg snart besked om for pludselig fik jeg en lille lap papir, under bordet, stukket i min venstre hånd. Jeg tog papiret op og læste ”Hvis du vil beholde dit job og ikke vil afsløres for de andre, sådan som du sidder nu, skal du ... Læs hele novellen
