Hvor bliver han dog af, tænkte hun. Det var da her de havde aftalt? Hun trådte ud på gaden, gik lidt rundt i mylderet af mennesker. Hun kiggede op, det var mørkt og diset, facaden var oplyst og hun kunne lige akkurat skimte inskriptionen på muren og årstallet 1642. Hun gik lidt rundt og besluttede sig til sidst for at gå op. Et eller andet skulle hun have tiden til at gå med. Hun gik ind i sneglegangen igen, den var nærmest lidt vulgær med sine runde, bløde former, der fortabte sig i det dragende mørke for enden af gangen.
Hun smilede for sig selv. Tårnet var maskulint set udefra, som det strakte sine kraftige mure rankt mod nattehimlen, komplet med det runde observatorium på toppen, der kronede værket. Men til gengæld feminint indefra - med bølgende, bløde former... eller også var det bare hende der havde en ensporet tankegang! Hvor bliver han af? Hun havde set frem til det her! Da hun var kommet op gik hun lidt rundt og kiggede ud over byen, og betragtede det bløde lys fortabte sig i den disede nat. Hun stillede sig hen til kikkerten og overvejede et kort øjeblik før hun resolut fandt et par mønter frem og smed dem i apparatet. Metallet var koldt mod fingrene og da hun satte øjnene til okularet var det, som at få rammet øjenhulerne ind af is. Hun gyste lidt og mærkede hvordan brystvorterne rejste sig mod blusens tynde stof. Hun drejede kikkerten let og lod rådhustårnet fylde blikket, uret slog, hun fokuserede på uret og lod blikket vandre hen over urskiven.
Pludselig mærkede hun to hænder bagfra ramme hendes bryster ind. Det ga... Læs hele novellen
