Jeg sad og snakkede med en af mine veninder, da HAN pludselig trådte ind af døren sammen med en kammerat. Jeg glemte at høre efter hvad min veninde sagde, for denne aften var det bare som om der var et helt særligt lys over ham…
De kiggede rundt i lokalet, og jeg fangede hans øjne og sendte ham et smil, men enten så han mig ikke eller også valgte han at ignorere mig. Æv! Tænkte jeg, det kunne ellers lige have været en god aften at få snakket lidt med ham på.
Ham og hans kammerat satte sig oppe ved baren, og jeg vendte mig mod mine veninder og spurgte om det ikke var på tide at vi fik noget mere i glassene. Tre af tøserne mente at det tværtimod var tid til at tage hjem, de sagde farvel, gik over og hentede deres overtøj, vinkede i døren og væk var de…
Vi var stadig tre tøser tilbage og vi var i så godt humør at vi ville videre i byen. Jeg fik dem dog lige overtalt til en enkelt drink mere der hvor vi var – nu var han jo her, så ville det jo være dumt at gå!
Jeg sad og kiggede op mod baren for at få øjenkontakt med ham den søde, det var jo stort set nu eller aldrig!
Pludselig rejste han og kammeraten sig, tog deres jakker og begyndte at gå … jeg tænkte igen æv! –det var anden gang i den korte tid han havde været der at jeg var blevet godt skuffet … men jeg blev glad igen da jeg kiggede op og de stod ved vores bord! Kammeraten sagde at de syntes det så ud som om vi havde det sjovt, om de måtte slå sig ned? Og JA! Ingen tvivl – de skulle være hjertelig velkomne!
Kammeraten førte sig frem og førte ordet, mens ham den søde havde sat sig ved siden af mig, men uden rigtig at sige noget. Pludselig lænede han sig hen mod mig og spurgte hvad jeg hed, ... Læs hele novellen
