Der var kun en som kun knebent var smukkere end Snevide og det var Snevides onde stedmor. Stedmoren var ganske vidst smuk som få og gav altid folk et lidenskabligt indtryk men inden i var hun hård og kold. Hun hadede Snevide og så hende som en rival.
Så snart kongen døde og stedmorens magiske spejl havde fortalt hende at Snevide var langt smukkere end hende lagde stedmoren planer om snevides skæbne. Stedmoren tilkaldte en simpel jæger som hun betalte højt for at føre Snevide ud i skoven, voldtage hende og derefter dræbe hende og så skulle han som bevis tage Snevides hjerte med i et skrin tilbage til stedmoren. Jægeren som var meget fattig tog i mod tilbudet.
Snevide fik besked af hendes stedmor om at tage med jægeren ud i skoven for at plukke bær, snevide gjorde ingen indeveninger, hun var før blevet straffet fordi hun ikke ville adlyde. Snevide klædte sig praktisk på og gik ud i slots gården for at møde jægeren. Hendes første intryk af ham var : gamlegris. Han måtte have været omkring de 50 og var ikke i den bedste form desuden kiggede han hele tiden underligt på hende.
Da de var nået så langt ind i skoven at ingen ville kunne høre hende, tog jægeren fat i hendes arme og tvang hende ned mod jorden. Snevide skreg og græd mens jægeren brutalt rev hendes tøj i stykker og hviskede liderlige ord i hendes øre. Tanken om at være den første og sidste til at bestige Snevide gjorde jægerens lem dunkende hårdt. jægeren så på hendes vridende unge krop og holdt hende fast med en hånd mens han trak bukserne ned. Snevide så forfærdet en kæmpe pik komme til syne.
-nej jeg beder dig! lad mig gå! skreg snevide ude af sig selv.
jægeren svarede ikke me... Læs hele novellen
