Hun havde længe været vild med Timo, den flotteste unge kriger i stammen. Men hun havde ikke troet, at han havde øje for hende. Hun havde skullet møde ham her til aften under det store baobab træ, og hele hendes krop havde summet af en hemmelig og ukendt forventningsfuld følelse. Tanken om hans krop tæt ved hendes, var vel en drøm, som måske aldrig gik i opfyldelse. For det var vigtigt at en ung pige var jomfru, når hun blev gift, og det var ikke hende forundt selv at vælge sig en partner. Hendes mor havde det sidste ord, og med den position hun havde i stammen, var det meget lidt sandsynligt, at den flotte kriger skulle få lov til at blive hendes, da udseende og charme ikke var alt. En uægte søn af en uheldig fattig positions løs stammepige skulle være heldig, hvis han overhovedet fik en kone, selvom han var så flot som han var.
Hun var ikke gået mange skridt væk fra hytterne, da hun havde hørt lyden af en gren, der knækkede.
"Timo" hviskede hun ud i mørket, men så til sin skræk, at det var en fremmed mand. Hans tøj var fremmedartet, og hans hud meget mere lys i farven end Neemas. Frygten spredte sig isnende i hende. Hun havde hørt mange historier om kystfolket, og hun havde kendt til flere stamme medlemmer, der var pludselig forsvundet. Netop derfor havde hendes mor altid formanet hende til aldrig at gå udenfor i mørket. Han spærrede vejen for hende. Stod imellem hende og hytterne. Han smilede spottende til hende, og Neema vidste at der intet andet var at gøre, end at løbe så hurtigt hun kunne. Også selvom det betød, at hun løb i modsat retning af hytternes sikkerhed. Hun kendte skoven bedre end ham, og hun håbede at kunne finde en måde at komme i den rigtige retning på igen.
Neema kæmpede med trætheden i musklerne. Hun havde løbet længe, men hun blev ved med at høre man... Læs hele novellen
