Der var ingen vej udenom, så jeg havde fået dagens sidste tid i konsultationen hos den nye læge og nu sad jeg og bladrede i gamle magasiner imens venteværelset langsomt tømtes for patienter. ”Værsgo, så er det vist endelig din tur” – en dyb og behagelig stemme fik mig til at se op fra ugebladet, der stod en høj mand i kittel og ventede på at jeg skulle rejse mig. Jeg så lidt forundret på ham og han besvarede mit uudtalte spørgsmål – ”ja undskyld, min kone har vist desværre lavet lidt kludder i kalenderen, hun er til et seminar i hovedstaden. Vi har forsøgt at fange dig på telefonen, men det har været en rigtig Tycho Brahes dag hvor alt er gået skævt” – ”Hvis du hellere vil vente til en anden dag, kan vi sagtens lave en ny aftale”. Lægen smilede forstående og slog ud med hånden.
Jeg rejste mig og overvejede et sekund… åh hvad pokker, nu havde jeg jo indstillet mig på det check og den ene læge kan jo være lige så god som den anden. Jeg sendte manden et smil og sagde: ”pyt, nu er jeg her jo, så kan vi lige så godt få det overstået”. Jeg blev vist ind i konsultationen og vi gav hånd og præsenterede os for hinanden. Efter den obligatoriske korte gennemgang af min journal og mit almene velbefindende, var det tid… Lægen var vældig ... Læs hele novellen
