ellers glad for at komme på det lille husmandssted. Både mand og kone hjalp hinanden i stalden.
Det var nu manden, der var mest sexet i hans slidte arbejdstøj og lækre, grønne gummistøvler. Tit
var jeg kommet forbi ved aften røjtetid for at hente mælk ”ved et uheld” for at falde i snak med dem
begge og for at nyde synet af manden. De var begge oppe i alderen, så jeg forstod udemærket, at nu
var det nok slut med at stå op klokken lort hver fucking dag.
Nogen dage efter hoppede jeg en formiddag på min cykel, jeg var nemlig løbet tør for mælk. Søren
en anden nabo, havde jeg fået af vide mine mælke-pushere, skulle du prøve at kigge forbi hos. Han
havde sådan en ny og fornem stald og var ikkeså gammel. Han kunne nok være leverandør i nogen
år.. Men hvad han var for en bonde, og hvordan så hans stald ud? Således tænkt, således udført. Jeg
tog noget gammelt tøj på og selvfølgelig mine sorte gummistøvler på og afsted på min cykel. I
hånden havde jeg min kande til mælk – der kunne være 2 liter i.
Jeg cyklede ind på gårdspladsen, en golden retriever logrede mig i møde imens den gøede lidt som
om den havde ondt i halsen. Jeg steg af cyklen og lod hunden sniffe til mig inden jeg begyndte at
klø den på ryggen og i nakken. Jeg var vist sikkerhedsgodkendt omgående. Hunde kender
mennesker bedre end mennesker kender mennesker.
Døren over til malkerummet gik op og ud kom Søren, jojo jeg synes nok jeg hørte hunden gø. Ja,
det er vist svært at undgå – bliver jeg savlet til døde eller kommer der nogen og redder mig ?
Jeg skal nok komme og redde dig – så Mille, hum dig lidt. Og hunden adlød. Ja, dav jeg hedder
Søren sagde guden i gummistøvler og kedeldragt med sin hund ved siden af. Jeg så op og ned af
ham, jeg håbede ikke han så, at der blev en bule i mine bukser. Øh, dav Søren, jeg hedder Mikkel og
jeg er ude og se mig lidt omkring – mine gamle naboer er ved at løbe tø... Læs hele novellen
