Ja, så meget for det arbejdsliv jeg havde haft de sidste 8 år. Arbejdsløs, psykisk ude af balance og Jane, min kæreste havde lige forladt mig, hun kunne ikke længere holde ud at høre på mit selvpineri. Og så stak hun sgu også af med King, vores hund. Jeg havde så ondt af mig selv og krøb nærmest ind i mig selv.
Nu var tiden så kommet til at jeg skulle have et los i røven for at komme videre med mit liv, 28 år og næsten "død", nej det kunne bare ikke være rigtigt. Du skal til psykolog formanede mine sidste rigtige venner, og vi har bestilt tid til dig til på onsdag kl. 14.
Ja nu var der ikke rigtig nogen vej udenom, jeg skulle til psykolog og have bearbejdet den del af mig der var så fyldt med selvmedlidenhed, så jeg måske kunne komme til at leve et "normalt" liv igen.
Jeg mødte op i konsultationen hos psykologen, doktor Kim Hansen, og henvendte mig hos sekretæren hvor jeg fik besked om at vente et øjeblik. Mine tanker kredsede om hvad det mon var for en gut den psykolog, da en dame på vel nok 45-50 år kom hen og sagde at jeg kunne komme ind nu.
Hun fulgte mig ind og lukkede døren efter sig. Sæt dig bare ned, goddag jeg hedder kim Hansen. Ja så faldt skuffen sgu ned, jeg havde forventet en mand ud fra navnet, stammede jeg. Ja det er ganske normalt, udgør det et problem for dig? Nej, det tror jeg ikke, for jeg ved egentlig ikke rigtig hvad jeg skal her.
Min opgave Jan, er at få dig til at fortælle mig hvad der piner dig, og hvad der ikke rigtigt fungerer i din hverdag. Ja jeg har bemærket at du har mistet din hånd og at den så ikke fungerer men udover det.
Hun havde en behagelig, rolig stemme og lokalet virkede også beroligende på mig så jeg begyndte at slappe lidt mere af. Hun spurgte til mit liv før ulykken, min barndom, opvækst, skolegang og alt det, d... Læs hele novellen
