Jeg mødt Anne for første gang, da jeg blev valgt som elevrådsrepræsentant for min gymnasieklasse i 1.g. Hun var 2. g’er og formand for elevrådet. Til at starte med turer jeg næsten ikke at sige noget til hende, og til de første par møder sagde jeg næsten ingen ting. Det blev heldigvis bedre, og da vi var på introweekend med elevrådet, overvandt jeg min generthed, og jeg fik rent faktisk talt med Anne. Til min store overraskelse havde jeg ret nemt ved at snakke med Anne, og det ente med vi sad oppe det meste af natten og snakkede, bare hende og mig. Dette gentog sig dagen efter, og da weekend var ovre, var Anne og jeg blevet rigtig gode venner.
Vi talte tit sammen også uden for skolen, vi besøgte hinanden en gang i mellem, og jo mere tid vi tilbragte sammen, jo mere forelsket blev jeg i Anne. Men det var som om, der ikke skete mere mellem os. Vi var rigtig gode venner, og det var det. Jeg turer ikke gøre noget, for at vores venskab skulle udvikle sig til noget mere, for jeg alt for bange for, at miste det jeg havde med Anne, og desuden havde jeg ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde ikke ret stor erfaring med piger, i hvert fald ikke på det område. Jeg havde kun haft en enkelt kæreste i folkeskolen, og jeg havde aldrig v... Læs hele novellen
