Hende håbede jeg stadig at have forbindelse med – og lejligheden bød sig lidt senere på måneden, da naboen holdt åbent hus i forbindelse med sin runde fødselsdag. Her var Sofie indkaldt som medhjælp i køkkenet. Da jeg ankom, skulle jeg lige et smut omkring køkkenet for at sige tillykke med konfirmationen sidste år, jeg havde ikke set hende siden da. Hun lyste op i et smil og omfavnede mig. Jeg strøg hende over håret og holdt hende derefter ud fra mig i strakte arme. ”Det må jeg nok sige.” Jeg så beundrende på hendes krop. Hun smilede genert og vendte siden til. ”Det kommer jo bare af sig selv, ikke” var hendes kommentar.
Flere gange i de næste par timer var jeg i kontakt med hende, hver gang sendte hun mig et bedårende smil. Senere på eftermiddagen, da det efterhånden kun var de nærmeste, der var tilbage, så jeg hende gå over plænen ned til det lille skur ved søen. Havde hun en fræk aftale med en kæreste? Det måtte undersøges. Jeg gik en såkaldt tilfældig tur i haven og kom da også forbi skuret. Jeg lyttede ved døren, men der var intet at høre. Måske var hun gået. Jeg åbnede døren, og dér stod hun helt alene ved vinduet og så ud over vandet. Det gav et sæt i hende, da hun hørte døren blive åbnet, men kom med sit sædvanlige søde smil, da hun så mig. Hun stod bare og slappede lidt af og betra... Læs hele novellen
