Jeg må have set rådvild ud, for en mand kom hen og tilbød sin hjælp. Han var omkring 40, oprindelig fra Marokko og med meget mørkebrun hud. Han talte engelsk med fed accent. Han bad mig følge med, og jeg tænkte ikke nærmere over det - der var så mange på banegårdene, som kom og falbød hotelværelser. Han tog mig med i undergrundstoget, og undervejs gik det op for mig, at han var frelst og talte om Gud hele tiden. Skidt med det, han virkede ellers flink nok. Det faldt mig ikke ind, at han skulle være ude på noget, heller ikke da det viste sig, at det var hans egen lillebitte lejlighed, han havde taget mig med he til. "Det er min forlovede" sagde han og viste mig et billede, hvor han stod sammen med en sort pige. Godt nok, vi fik noget at spise, og han talte videre om Vorherre... men så lige pludselig sagde han: "Hvor længe har du været homoseksuel?"
Det gav et sæt i mig, kunne det ligefrem ses på mig, at jeg havde været sammen med en mand.
"Homoseksualitet er en synd!" sagde han. Jeg stammede, at jeg skam ikke var homoseksuel, og at jeg havde en pigekæreste derhjemme, men han gentog bare "Det er en synd, hvor længe har du været en synder?" Hjælp, jeg er havnet samme med en galning tænkte jeg. Så skete der noget helt uventet: Han lagde hånden på mit hvide lår, helt oppe ved kanten af mine shorts. "Du er uartig" sagde han, "du får mig til at synde, det er dig, der får mig til det." Jeg skal nok love for, at jeg fik hjertebanken, men jeg holdt helt op med at sige noget. Han trykkede sin mund mod ... Læs hele novellen
