Klassen var på vej til time og Nana var sakket en lille smule bagud fra pigeflokken foran. Peter småløb for at indhente hende. Han nåede op på siden af hende. "Nana, der er noget, jeg er nødt til at snakke med dig om," sagde han og så alvorlig ud. Hun drejede hovedet og han så lige ind i hendes store lysebrune øjne og smeltede indvendigt. "Hvad?" sagde hun og så undrende på ham. Han flyttede blikket fra hendes øjne, for at det ikke skulle virke for påfaldende. "Det er meget vigtigt, men jeg kan ikke snakke med dig her. Kan vi ikke mødes udenfor efter skole?". "Helt ærligt, hvad er det for noget?" Spurgte hun lidt mistænksomt. "Jeg ved godt at det lyder lidt mystisk, men det er virkelig vigtigt. Jeg forklarer det hele senere. Bare mød mig udenfor efter sidste time." Han fik det virkelig til at lyde troværdigt, og hun nikkede og forsvandt fremad og ind i resten af pigeflokken.
Det var umuligt for Peter at koncentrere sig resten af dagen, og han blev ved med ... Læs hele novellen
