Jeg har valgt at tage ud på Vesterbro. Der er ellers masser af oplagte steder inde i midtbyen, hvor jeg bor. Men jeg vil helst ikke risikere at møde for mange, jeg kender.
Aftenen er sådan set forløbet udmærket. Jeg har snakket med flere rigtig søde piger. Danset lidt. Og betalt et utal af drinks. Men der er ikke rigtig kommet noget ud af det. Måske har jeg ikke været tilstrækkelig udfarende. Manglet modet i det afgørende øjeblik. Men det kan selvfølgelig også bare være, at jeg alligevel ikke er helt så tiltrækkende, som jeg selv bilder mig ind.
Da jeg efterhånden synes, jeg har brugt penge nok, beslutter jeg mig for at tage hjem. Og med skuffelsen hængende som en skygge efter mig går jeg ud på Vesterbrogade for at praje en taxa.
Så er det, jeg ser hende.
Hun står ovre på den anden side af gaden. Tilsyneladende også på udkig efter en vogn. Hun er vel midt i trediverne. Har mørkebrunt, glat hår og et kønt ansigt med høje kindben. Hun har et par halvlange støvler på. Glatte, sorte strømper og en stram, kort nederdel.
Som nævnt har jeg ikke haft det store held med mig denne aften. Men jeg beslutter at forsøge mig en gang mere. Jeg har jo ikke noget at tabe. Så jeg krydser gaden. Sørger for, at jeg - ligesom tilfældigt - ender næsten ved siden af hende.
Nu, hvor jeg er tættere på, kan jeg se, at hun har det samme stive og halvtomme udtryk i ansigtet, som jeg selv havde, da jeg så mig i garderobespejlet henne på det sidste sted, jeg var. Og jeg kan regne ud, at hun heller ikke har haft heldet med sig. Det virker lidt underligt. For hun ser brandgodt ud. Men hvem ved? Måske er hun blevet uvenner... Læs hele novellen
