Tanken sved endnu i mig. Egentlig havde jeg takket nej til festen, da jeg ikke følte mig i stemning til en fest. Min veninde havde lokket med, at det eneste jeg trængte til var lidt bekræftelse i det Københavnske natteliv, for at få ham ud af hovedet. Tja måske havde hun ret.
Det var en lang tur fra Horsens til København, så jeg havde taget lidt læsestof med til turen. Jeg fandt det nye nummer frem af Tidens Kvinder og håbede, jeg kunne læse mig til nogle scoretips til den forestående bytur. Ved Gud mit selvværd kunne trænge til lidt bekræftelse efter sådan en omgang med en utro kæreste. Hurtigt skimmede jeg bladet igennem, men kunne ikke rigtigt finde ro til at læse. Tankerne blev ved med at vende tilbage til synet af Peter i seng med en anden kvinde. Da han så mig, stå der i døren ind til vores soveværelse, kiggede han bare koldt på mig og senere havde han gjort det forbi med ordene: Jeg elsker hende.
Tårerne sved i mine øjne, så jeg vendte hurtigt hovedet bort og gav mig i stedet til at kigge ud af vinduet. Efter et stykke tid blinkede jeg trodsigt tårerne bort og kiggede diskret rundt på de andre passagerer. Der var ikke mange med på dette tidspunkt og dem der var, havde ikke bemærket noget.
Jeg tog fat i bladet igen og kiggede lidt i det på må og få. Pludselig faldt mine øjne over en overskrift på en flersides artikel. HVORDAN DU GIVER SELVTILLIDEN ET PIFT. Det var lige noget for mig og jeg begyndte at fordybe mig i artiklen. Et af ... Læs hele novellen
