Så begyndte hun at hive sin mobil frem for at skrive. Jeg mente bare hun ville sidde der og skrive, hun viste mig sin mobil hvor der stod skrevet "hej, dit sprog ser spændende ud, vil du fortælle mig om det?" Der blev jeg forbavset da det ikke er hverdagskost at folk spørger om det, jeg havde lige ca. 7 min til før jeg skulle af ved arbejdet. Fortalte hende hvad jeg kunne nå. Inden jeg skulle af skrev jeg min mobil nummer på hendes hånd, så kunne hun selv beslutte sig om hun ville hører mere eller lade vær. Næste dag vågnede jeg om eftermiddagen efter en hård nat med sved på panden og fik øjet på min mobil som påmindet mig om at der var besked på den.
Den ene af beskederne var med et ukendt nummer som jeg ikke havde navn på, åbnet den og så at det var kvinden fra i aftens. Hvorpå hun skrev ”Hej postmand, har du mon en friaften til at komme til middag hos mig og fortælle mere om sproget og dens verden? Knus Kristina”. Det lød da hyggeligt, men jeg skulle desværre på arbejde om aften, så det måtte udsætte hende lidt for, skrev tilbage med svaret: ”Hej Kristina, Desværre har jeg ikke fri i aften, men mon vi kan finde ud af noget lørdag eller søndag? M.v.h. David”. Få min senere kom beskeden igen ”Hej David, det vil være super hvis du kom til middag i morgen, kom kl. 17 med en god rødvin. Knus Kristina” Nå tænkte jeg, hun må være hurtig siden hun har så meget motivation i at hører om det jeg kan byde hende på.
Lørdag ... Læs hele novellen
