Kl: 04:58 om natten en lørdag morgen: Jeg er på vej hjem fra en af de vådere byture. Gangen er slingrende, hovedet kører rundt og jeg må indrømme, at jeg ikke skulle have taget det sidste shot …eller DE sidste par shots. Halvvejs hjem fra byen står jeg ved en skillevej, hvilken vej skal jeg tage? 1. Den lidt længere men oplyste vej eller 2. den korte men skumle sti. “Hva’ fa’en … fuck det” mumler jeg og vælger den skumle mørke sti.
Bag mig hører jeg nogle fodtrin, men jeg er generalt et paranoid pigebarn, så jeg vælger at ignorere det, og bare sætte mit tempo lidt op: jeg skal hvert fald ikke se bagud! … dog, så synes jeg, at jeg fortsat kan høre fodtrin bag mig, og de nærmer sig. Idet jeg tager modet til mig, og vil se bagud, mærker jeg en ru og stor hånd lukke sig om min mund, og der bliver hvæst ind i mit øre, “Du holder bare din kæft, din lille luder, FORSTÅET!?!!”. Jeg bliver i øjeblikket fuldstændig lammet af chok, jeg nikker for at vise den fremmede, at jeg har forstået hentydningen. Manden hiver mig længere ned af stien, jeg har så mange gået denne vej, at jeg ved, hvor han vil have mig hen … Jeg bliver skubbet ind gennem gitterdøren, som er ‘indgangen’ til en musikskole, som er lukket på dette tidspunkt. Her slippes jeg kort af manden, men det er kun for, at han kan flå mit halstørklæde af min hals og blindfolde mig med det.
Jeg ryster af skræk og lidt i spænding, for hvad skal der ske nu? Han slår mig ud af mine tanker, da han svinger en håndflade mod min kind, lussingen synger og får det til at sortne for mine øjne. Det var min personlige grænse, der blev overskredet der! “Fuck nej om et møgsvin skal slå mig!” tænker jeg, og hiver i halstørklædet, så mit ene øje er blottet, jeg begynder at løbe mod gitteret, så jeg kan komme væk. Men da jeg er mere beruset end godt er bliver det bare til nogle hurtigt vaklende skridt, og min potentielle-voldtægsma... Læs hele novellen
