Tvangsindlagt

Jeg står og synger lidt for mig selv, mens jeg kigger ud i haven. “En skønne dag skal vi væk her fra, så kys mig nu mens du kan. Love goes on forever, love goes om forever”. Jeg har egentligt aldrig været den store fan af love shop, men sangen virkede bare pludselig så rammende for min situation. Det banker på døren og jeg skifter sangen ud med et tydeligt “kom ind” og døren går op. Jeg bliver noget overrasket over synet der møder mig. En kvindelig, blond, skikkelse går mig i møde og rækker en lille feminine hånd frem i mod mig og præsentere sig som Emilie, psykolog og min primære kontakt person på stedet. Jeg besvare håndtryklet og præsentere mig som Andreas, en misforstået og fejlplaceret person, jeg smiler til hende og giver et lille blink med det ene øje, mens jeg overvejer hvor tit hun mon har fået... Læs hele novellen