Pludselig mister jeg fodfæstet, mine høje stiletter er ikke det mest velegnet fodtøj til en byggeplads´ ujævne overflade. Pinligt, kan ane ud af øjenkrogen at mændene kigger på mig og mærker rødmen i mine kinder.
En af dem løber hen til mig for at hjælpe mig op. Jeg smiler lidt forleden og takker ham. Han er spørger, om jeg er ok, jeg nikker, men opdager i det samme at mit knæ bløder. Han kigger op og ned af mig og siger at han har plaster i værktøjsskuret, samtidigt løfter han mig op som vejer jeg ingenting og bærer mig over alle ledningerne og byggerodet og ind i skuret.
Hans bare overkrop med de store hårde muskler lugter dejligt af sol og sved. Indenfor i skuret rydder han en plads på bordet der står på midten i lokalet og sætter mig ned. Han fortæller, at hans navn Thomas, imens han tørrer blodet væk med en klud han har fundet. Derefter finder han noget plastret og knæler ned foran mig. Jeg skynder mig at krydse mine ben, men for sent... han har allerede set jeg har ingen trusser på, han smiler og kigger op på mig. Det er en rigtig lille frækkert, jeg har fundet her. Jeg bliver helt rød i hovedet stønner et eller andet med tak, husker lige pludseligt at jeg skal nå et vigtigt møde på kontoret.
Du slipper ikke så nemt siger han, jeg synes, jeg burde få en ordentlig tak for hjælpen. Jeg bliver pludseligt meget opmærksom på den stærke mandekrop som står meget tæt på mig. Thomas går over og lukker døren til skuret. Selvfølgelig, smiler jeg flakkende og nervøst, tror jeg ved, hvad han har i tankerne, men har i realiteten ingen anelse om hvad han kan finde på. Bliver pluds... Læs hele novellen
